På nuværende tidspunkt er all-mountain ski den mest populære skitype på markedet. De er også de mest solgte ski i danske skibutikker, og hvis man lejer ski på skisportsstedet, får man ofte udleveret all-mountain ski.
Begrebet all-mountain ski dækker over forskellige bredder, fra 80-90 mm, som primært er beregnet til brug på pisten, men kan også bruges off-piste, til bredere ski (op til 105 mm), som er bedst egnet til skiløb uden for pisten, men også klarer sig godt på pisten.
Da de fleste skiløbere tilbringer mest tid på pisten, er det vigtigt at vægte all-mountain skiens egenskaber på pisten højere end dens evner uden for de præparerede pister, hvis det er relevant for én selv.
Selv blandt all-mountain ski med omtrent samme længde og form kan der være store forskelle i, hvordan skiene opfører sig i sneen. Derfor bør man, hvis det er muligt, prøve de all-mountain ski, man er interesseret i, inden man køber dem.
Hvis du er en skiløber, der ofte søger eventyr væk fra de præparerede pister, er freeride ski det rette valg for dig. Med et par "big mountain"-ski er det kun din krop og dit sind, der sætter grænser for dit skiløb, når du bevæger dig ud i dyb og stejl terræn i bjergene.
Freeride ski er typisk mindst 105 mm brede og ofte endnu bredere. De er også blødere og mere eftergivende end for eksempel race ski, som er designet til brug på pisten. Freeride ski købes ofte som et ekstra par ski, da de ikke egner sig til skiløb på pisten.
Både freestyle ski og park ski refererer til den samme type ski, der er designet til legesyge skiløbere i alle aldre. Freestyle ski er det ideelle valg for skiløbere, der tilbringer meget tid i snowparken. De har typisk en twintip-konstruktion (skispids i begge ender) og er velegnede til at køre baglæns.
Freestyle ski er også kortere, blødere og mere eftergivende end almindelige pisteski. De er ikke optimale til at køre hurtigt på pisten, da de ikke er stabile ved høje hastigheder og er for bløde til at give et godt rebound i svingene. De fleste freestyle ski er også for korte og smalle til dyb puddersne, hvor freeride og mange all-mountain ski er bedre egnet.
At finde den rette længde på dine ski kan virke som en udfordring, men det behøver faktisk ikke være svært. En god tilgang er at vurdere din højde og vægt, da dette normalt vil give dig det naturlige svar. Det er vigtigt at vælge den rigtige størrelse, og hvis du har truffet et forkert valg, bør du overveje at bytte dine ski.
Hvis du ikke vælger den rette længde på dine ski, kan det gøre skiløbet svært og besværligt. Som nybegynder kan du også overveje at vælge kortere ski for at undgå en ubehagelig og vanskelig oplevelse.
Når du vælger ski til børn, er det også vigtigt at tage deres højde og vægt i betragtning for at finde de rigtige ski til dem.
Hvis du er usikker på noget, kan det være en god idé at tale med en forhandler eller producent, da de kan guide dig i dit valg.
Hvis du ikke har tidligere erfaring med skiløb, kan det være udfordrende at vælge de rigtige ski. Først og fremmest er det vigtigt at overveje, om du foretrækker langrendsski eller slalomski. Husk, at slalomski er generelt nemmere at håndtere end langrendsski, hvilket kan være en afgørende faktor i dit valg.
Derudover bør du tage højde for længden af dine ski ved at tage din højde og vægt i betragtning. Som nybegynder kan det dog være en fordel at vælge kortere ski.
Det er også vigtigt at tænke over, hvor du ønsker at stå på ski. Der findes mange forskellige skisportssteder, og de har hver deres unikke karakteristika.
Nedenstående kilder kan være nyttige:
Husk også at læse vores artikler om de bedste skijakker til kvinder og mænd.
Når du begiver dig ud på ski, er det afgørende at have en god balance, og dette kan du med fordel træne på forskellige måder.
En effektiv metode til at træne din balance er at stå med skiene i hoftebreddes afstand og let bøjede fødder, knæ og hofter. Hold armene fremad og sørg for at fordele vægten jævnt på begge fødder. Slap af og bevæg dig op og ned i benene, hvilket vil gøre det lettere at svinge skiene.
Det er generelt vigtigt at være opmærksom på, at du fordele vægten ligeligt, så du undgår at miste balancen eller falde bagover. Pas også på ikke at svinge hofterne for meget eller blive for anspændt, da dette vil gøre det unødvendigt hårdt at stå på ski.
Det vigtigste er dog at øve sig, hvilket i sidste ende vil gøre dig til en dygtig og stabil skiløber, der kan nyde bjergene og have det sjovt.
Når du står på ski, er det også vigtigt at klæde sig ordentligt på. Vi har derfor samlet en artikel med nogle af de bedste valg inden for uldundertøj, så du kan være godt klædt på til din næste skitur.
Hvis du mangler skibukser til din kommende skiferie, kan du læse vores artikel om skibukser. Her finder du en omfattende guide til at finde de helt rigtige bukser til dig.
Der er betydelige forskelle i de materialer, der anvendes til forskellige skimodeller.
Tidligere var træ altid det primære materiale, når skidesignere skulle skabe nye ski. Men i dag har moderne ski ofte en kerne lavet af enten træ eller et kompositmateriale, der er indhyllet i en varieret blanding af andre materialer såsom forstærket glasfiber og titanium, ligesom i en velsmagende sandwich.
Det kræver en doktorgrad i fysik at forklare de forskellige materialers indvirkning på skienes hårdhed og dynamiske egenskaber. Derfor er det nødvendigt for dig at tage ned i butikken eller ud på bjerget for at mærke skiene med dine egne hænder og fødder, før du beslutter dig for at investere i dem.
Generelt bør nye og uerfarne skiløbere vælge bløde ski, da de kræver mindst kraft, når skien skal bøjes sammen i midten. Erfarne skiløbere vil derimod få større glæde af stivere ski, som er hårdere langs skienes længderetning. Stive ski er mere stabile og giver bedre kontrol ved høj fart.
Du bør også være opmærksom på skienes vridningsstabilitet (som kan sammenlignes med at vride en klud rundt om sin egen akse ved at bruge begge hænder). Både nye og erfarne skiløbere vil foretrække ski med minimal vridning, da det generelt gør dem lettere at styre.
Når du begiver dig ud på pisten, er det afgørende, at det er dig og ikke dine ski, der styrer retningen og farten. For at opnå dette skal du lære at dreje.
Det første skridt er at lære at plove, hvorefter du kan overføre ploven til en plovsving. Efterhånden vil du opleve, hvordan du får mere kontrol over skiene og kan begynde at samle dem. I processen vil du uundgåeligt falde en del gange - det er en del af skiløbet. Selv de mest erfarne skiløbere falder fra tid til anden. Hvis nogen påstår, at de aldrig falder, skyldes det sandsynligvis, at de ikke udfordrer sig selv og aldrig bliver bedre.
På et eller andet tidspunkt ender du sandsynligvis på en pukkelpiste, og hvis du tager det roligt, er der intet problem i det. Men hvis du aktivt søger puklerne, er det en fordel at have de nødvendige færdigheder på plads. Det kan nemlig være meget svært at bevæge sig gennem en pukkelpiste i plovposition. Almindelig undervisning op til et vist niveau kan gøre det meget lettere at tackle puklerne, i modsætning til at kaste sig ud i det uden forberedelse.
Undervisningen giver dig indsigt i, hvordan du skal bruge dine ski, uanset om du mestrer det eller ej. Så længe du fortsætter med at prøve og følger instruktørens råd, vil du gradvist blive bedre. Jo mere du ved om, hvad du skal gøre, jo sjovere bliver skiløbet i sidste ende - og det er jo derfor, vi alle står på ski.
Før du kaster dig ud i puklerne, er det en god idé at træne teknikken på en almindelig piste, da alle fejl, man begår på en piste, bliver forstærket ti gange i puklerne. Det er vigtigt at kunne svinge hurtigt, hvilket indebærer at kunne udføre korte sving i stedet for store slalom- eller styrtløbssving, da det ellers kan gå galt. Den almindelige carving-teknik virker ikke i puklerne.
For at udføre korte sving skal du have den rette balance forrest i støvlerne. Hvis du læner dig for meget tilbage, er det umuligt at lave korte sving. Det handler ikke kun om at presse skinnebenene frem i støvlerne, men også om at have hoften forrest over støvlerne og holde overkroppen oprejst uden at bøje sig frem over skien. Mange mennesker lener sig fremad med overkroppen, fordi de derved undgår at bruge benene lige så meget, da vægten fra overkroppen hjælper med at presse i svinget og skabe en "rebound"-effekt.
